Dåb

I Folkekirken kan man blive døbt i alle aldre. 

 

 

Kontakt kordegnen og aftal tid

Det første man gør, er at henvende sig til kirkekontoret for at aftale en tid for dåb. Se kontaktdata og åbningstider: Kirkekontor

 

 

Udfyld dåbsanmeldelse

Derefter udfyldes en dåbsanmeldelse på dette link: Dåbsanmeldelse

 

Når I udfylder dåbsanmeldelsen, skal I have mindst to og højst seks faddere inklusiv en evt. gudmor/gudfar. Faddernes navne og adresser oplyses i dåbsanmeldelsen. Ved voksendåb skal der være to dåbsvidner til stede ved dåben. Faddere og dåbsvidner skal være døbt i Folkekirken. 

I dåbsanmeldelsen skal I også udfylde det navn, I ønsker barnet skal have. Familieretshusets hjemmeside har en liste over godkendte fornavne. 

 

 

I kontaktes af præsten

En uge før dåben, kontaktes I af præsten, der skal forestå dåben og I aftaler et møde til en samtale om dåbens forløb og betydning.

 

 

Hvis barnet ikke skal døbes

Hvis barnet ikke skal døbes, eller det skal navngives før dåben, skal I ansøge om navngivning på borger.dk/Ansøg om navngivning (åbnes i et nyt vindue). Barnet skal navngives senest seks måneder efter fødslen. Læs mere om navngivning på Borger.dk/Navngivning (åbner i nyt vindue).

 


Juridisk

Dåb foretages kun én gang i livet og er man døbt i et andet kristent kirkesamfund, er også dåben gyldig i Folkekirken. 

 

Via dåben bliver man automatisk medlem af Folkekirken.

 

For at blive konfirmeret, skal man være døbt, hvilket man kan blive i løbet af konfirmationsforberedelsen. For at blive viet skal mindst den ene af parterne være medlem af folkekirken (og dermed også døbt).

 

For yderligere oplysninger omkring dåb, henvises til kordegnen.