Menighedspleje
Menighedsplejens formål er – om muligt – at yde støtte og hjæp til sognets menighed, enkeltpersoner såvel som grupper. Menighedsplejen er et tilbud udenfor det offentlige system og er en selvstændig organisation, hvis midler kommer fra indsamlinger i kirker, fra kirkerness julemarked samt donationer.
Om at søge hjælp eller støtte
Alle kan søge, men det er et krav at man er bosat i Stenløse-Veksø Sogn, eller kort forinden har haft tæt tilknytning hertil. Man kan søge om støtte til julehjælp, konfirmationshjælp, psykologhjælp, akut opståede behov fx tandlægehjælp, medicinregninger eller andet samt ved behov for hjælp til enkeltanskaffelser til foreninger, spejderbevægelser, uddannelse m.m.
Link til de forskellige ansøgningsskemaer: Ansøg om støtte
Vil du støtte menighedsplejen?
Gaver modtages med taknemmelighed, og kan gives via Mobilepay eller overførsel til bank.
- Mobilepay: 73296
- Bankoverførsel til Danske Bank, reg.nr.: 9570, kontonr.: 13757577
Praktisk hjælp
Man kan også hjælpe til Menighedsplejens arrangementer, bl.a. julemarkedet, hvor ekstra hænder er kærkomne. Indtægterne fra julemarkedet går ubeskåret til årets julehjælp.
Menighedsplejen ledes af en bestyrelse, der varetager kirkelige og sociale opgaver efter tidens skiftende behov således, at der kan ydes hjælp og støtte under hensynstagen til samfundets sociale og sundhedsmæssige muligheder.