Stenløse Kirke

Stenløse Kirke er en middelalderkirker, og kan besøges dagligt mellem kl. 09:00 – 15:00, dog afhængigt af, om der er tjenester i i kirken.

 

Facts om Stenløse Kirke:

  • Kirken kan dateres tilbage til ca. 1150.
  • I slutningen af 1200-tallet blev tårnet tilføjet.
  • I slutningen af 1400-tallet blev kirken forlænget, ligesom våbenhuset også stammer fra den tid.
  • Sideskibet blev senere tilbygget i perioden 1798 - 1800.
  • I sideskibet ses den såkaldte Ildebrandstavle, til minde om branden i Stenløse 1747.
  • Kirkens mange og forskelllige træskærerarbejder på døbefont og dåbshimmel, prædikestol, gitterværket, adskiller kor og skib, præstestol, degnestol og altertavle, hvor sidstnævnte er det seneste træskærerarbejde, som er tilført kirken og udført 1663 af Holbæk-kunstneren Lorentz Jørgensen. Disse træskærerarbejder er kommet til kirken over en forholdsvis kort periode på ca. 70 år.
  • Det store krucifiks over gitterporten stammer fra omkring 1500.
  • Alterbordet er bygget af munkesten, sandsynligvis samtidig med koret.
  • Alterbordspanelet er fra begyndelsen af 1600-tallet.
  • Pulpituret er fra midten af 1600-tallet og udsmykket med malerier af nogle af profeterne i Det gamle Testamente. Maleriet i midten forestiller Immanuel, som ikke er profet, men det navn, som profeten Esajas bruger om verdens frelser, Guds søn. Immanuel betyder ”Gud med os“.
  • Orglet fra A.H. Busch og Sønner blev i 1898 skænket til kirken af den daværende kirkesangers søn.
  • Over døren fra våbenhuset ind til kirken ses et maleri af Henry Heerup, som var en gave i 1968.

Stenløse Kirke blev gennemrestaureret i 1996. Indtil da var der et panel med malerier af fire profeter afgrænset sideskibets bænkerække i forhold til hovedskibet, men Menighedsrådet fik lov til at fjerne de forreste bænke i sideskibet for at gøre plads til døbefont og dåbshimmel.

 

 

Kilder

Jørgen Andersen: Døbefont på hjul, Sogne-Nyt, Stenløse-Veksø, påske-forår 2006, side 8
Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 4, 1975 - 79, side 2353 - 2405
Egedal Leksikon

Stenløse Kirke

Ølstykke Herred

Læs om Stenløse Kirke i: Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 4, 1975 - 79, side 2353 - 2405 (åbner i nyt vindue)

 

Foto: Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 4, 1975 - 79 (1976)