19/04/2025 0 Kommentarer
Vær med til at markere 80-året for Danmarks befrielse i Veksø Kirke og Sognehus
Vær med til at markere 80-året for Danmarks befrielse i Veksø Kirke og Sognehus
# Blog - Nyheder

Vær med til at markere 80-året for Danmarks befrielse i Veksø Kirke og Sognehus
Det er 80 år siden, at frihedsbudskabet lød i Danmark om aftenen den 4. maj 1945. Det markeres søndag den 4. maj fra kl. 17.30 i Veksø sognehus med foredrag, fællessang og - spisning og en kort gudstjeneste i kirken.
Provst Eskil S. Dickmeiss er vært ved denne begivenhed og siger: ”Vi indbyder til en aften med fællesskab og minder om den tid, hvor danskerne efter 5 lange år oplevede friheden og glæden ved at høre frihedsbudskabet i BBC: I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.
’En frihed, som kostede blod, sved og tårer, og som var dyrekøbt med tab og sorg i mange familier’, siger han.
Programmet
Kl. 17.30 vil dokumentarist Lars Becker-Larsen fortæller historier om lokale jøders flugt fra nazisternes forfølgelse før og under 2. verdenskrig og lokale erindringer om besættelsen i vores område.
kl. 18.45: Fællesspisning (tapas) og frihedssange
kl. 19.45: Vi går til kirken, hvor der er en kort andagt, og vi synger ’En lærke letted’
kl. 20.34: Lyder frihedsbudskabet fra kirketårnet og vi synger "Altid frejdig, når du går".
Eskil S. Dickmeiss glæder sig til en stemningsfyldt aften, hvor vi snakker om tiden dengang, og om hvor vigtigt det er i en urolig verden at stå sammen og værne om friheden.
Prisen er 50 kr. for mad og drikke og tilmelding via linket: https://www.stenlosekirke.dk/b...
Kommentarer